Teori og Metoder

Her kan du læse om, hvilke teorier og metoder vi anvender i undervisningen. Du kan samtidig få svar på, hvorfor vi bruger bestemte teorier og metoder og hvordan vi anvender dem i praksis. Fælles for teoretiske fundament er, at vi bruger teorierne i en anvendt form, dvs. vi lader os inspirerer af teorierne og kobler dem til vores egen praksis. På den måde sikrer vi, at implementeringen af de ønskede teorier og metoder integreres i undervisningen. Tit og ofte sker der dog det, at teorier og metoder fletter ind og ud af hinanden og på den måde bliver en dynamisk ting, som kan anvendes i relationel kontekst.

Det er vigtigt, at alle undervisere ved, hvordan og hvorfor vi bruger bestemte teorier. Derfor gør vi meget ud af afholde teammøder, supervision og pædagogiske dage, hvor det faglige niveau er i højsædet. En velfunderet teori og metoderygsæk udgør et trygt beslutningsgrundlag for vores undervisere og er samtidig garant for en høj pædagogisk og didaktisk kvalitet.

Vores studerende stikker i forskellige retninger og derfor må vores teoretiske fundament naturligvis afspejle denne mangfoldighed. Vi håber, trods den store variation, at I alligevel kan se den røde tråd.

OCN
Synlig læring
Sanseprofil
Psykoedukation
NADA
OCN

Open College Network (OCN) er en metode til at synliggøre uformel læring. OCN metoden handler om at dokumentere sin læring i små skridt. Og dermed få et læringsbevis, som samler de dokumenterede færdigheder og kompetencer.

Formålet er, at sikre, at den studerende får et troværdigt papir på sin læring, som kan bruges til at søge arbejde, uddannelse eller videre kvalificering. Samtidig føles det som en stor anerkendelse, at få papir på det man kan – også selvom læringen ikke kommer fra det formelle skolesystem.

OCN-metoden handler også om at kunne dokumentere sin læring i små skridt, og dermed få et læringsbevis, som samler de dokumenterede færdigheder og kompetencer. På denne måde kan man tydeliggøre den uformelle læring fra blandt andet virksomhedspraktiker, undervisning og andre steder.

Hvorfor arbejder STU Norddjurs med OCN?

Vi tror på:

  • Synlighed omkring læring.
  • At eleverne skal inddrages i deres læringsmål.
  • OCN understøtter målene i elevernes uddannelsesplaner.
  • Et positivt og anerkendende kompetencefokus.
  • At OCN er et godt redskab til at målrette konkrete undervisningsforløb, både for underviserne og de studerende.

Hvad kan de studerende bruge OCN til?

  • OCN giver den studerende et troværdigt bevis på kompetencer og ressourcer.
  • Beviset kan bruges i forbindelse med arbejds-og uddannelsessøgning.
  • OCN kan bruges til at strukturere og målrette STU uddannelsesforløbet.
  • OCN kan være med til at danne overblik over de unges kompetencer, hvilket kan bruges ved overgangen til nye forvaltninger, fx jobcenter.

For mere information om OCN klik her

Synlig læring

”Synlig læring” er kendetegnet ved passioneret og inspireret undervisning ifølge forskeren og forfatteren John Hattie, der står bag bogen ved samme navn. Synlig læring handler blandt andet om:

At gøre de studerendes læring synlig for lærerne

  • At se læringen gennem de studerendes øjne (fx. via observationer, evalueringer, samtaler)
  • At identificere de kvaliteter, der gør en forskel for de studerendes læring
  • At evaluere effekten på de studerendes læring af det, vi gør
  • At kende de studerendes faglige udgangspunkt og nærmeste udviklingszone
  • At udfordre de studerende mest muligt hver dag
  • At samle og anvende viden om den enkelte studerendes udviklingsmuligheder
  • At have en bred vifte af undervisningsstrategier i det daglige undervisnings- repertoire
  • At kende sin virkning!

Hvorfor synlig læring?

Fra undervisning til læring

At bevæge sig hen mod en forståelse af læring betyder, at vi må forholde os til den enkelte studerendes private verden og den semiprivate verden, en skoleklasse eller gruppe er. Nøglen er det, der foregår i den enkelte studerendes hjerne.

Der er ifølge Hattie fire hovedmåder at tænke på, når man skal forstå, hvordan studerende lærer:

  • Studerendes evne til at tænke.
  • Deres kapacitet til at tænke på forskellige niveauer.
  • Deres katalysator for læring.
  • Deres kompetence efterhånden som de får fremskridt.

Vores undervisere kan ikke antage, at vores studerende har hensigtsmæssige strategier for de enkelte læringsaspekter. Derfor er der et stort behov for at forøge den tid, lærere bruger sammen med den studerende. Og der er brug for en klar strategi i forhold til at give feedback.

Det, der virker – det handler om at identificere hvad der virker i en undervisning:

Hattie udarbejdede på baggrund af sin forskning seks vejvisere til fremragende læring:

  • Læreren er en af de stærkeste påvirkningsfaktorer i forbindelse med læring.
  • Læreren må være vejledende, påvirkende, omsorgsfuld og aktivt passioneret engageret i undervisnings- og læringsprocessen.
  • Lærere må være bevidste om hver eneste elevs viden og kunnen og være i stand til at konstruere mening og meningsfulde oplevelser på den baggrund. Læreren må have tilstrækkelig viden om og forståelse af det faglige stof til at give meningsfuld og hensigtsmæssig feedback, så hver enkelte elev progressivt bevæger sig igennem lærerplanens niveauer.
  • Lærere og elever må kende læringsmålene og kriterierne for målopfyldelse i lektionerne, vide, i hvilket omfang samtlige elever opfylder disse kriterier, og vide, i hvad næste skridt er i lyset af afstanden mellem elevernes nuværende viden og forståelse og kriterierne for: ”Hvor er du på vej hen ?”, ”Hvordan klarer du dig?” og ”Hvor skal vi hen herfra?”.
  • Lærere må bevæge sig fra enkeltideer til mange forskellige ideer og derefter forklare og udbygge disse ideer, så eleverne konstruerer og rekonstruerer viden og ideer. Det er ikke viden eller ideer i sig selv, men elevernes konstruktion af denne viden og disse ideer, der er det afgørende.
  • Skoleledere og lærere må skabe skoler, lærerværelser og klasserum, hvor fejl bydes velkommen som en læringsmulighed, hvor forkastelse af ukorrekt viden og forståelse bydes velkommen, og hvor lærere kan føle sig trygge ved at lære, lære om igen og udforske viden og forståelse. (Hattie,2013:47) .

Hvordan bruger vi det?

Vi arbejder meget med feedback med hver enkelt studerende. God feedback afklarer 3 hovedspørgsmål:

  1. Hvad er mine mål?
  2. Hvordan klarer jeg mig?
  3. Hvor skal jeg hen herfra?

Spørgsmålene relaterer sig til læringsmål, klarhed, udfordring og forpligtigelse. Det helt centrale for dette er, at det ikke kun er læreren, der har den viden. Det er lige så vigtigt at eleven har den. Viden om hvad det er, der skal læres, er første skridt på vejen til en forståelse af, hvilken indsats der skal ydes.

Mange ved meget om feedback og har fået det i en eller anden form. Udfordringen er, at der er lige så mange forskellige former for feedback, som der er udøvere. Her mener Hattie, at vi har mulighed for at opnå en stor progression, hvis vi arbejder mere systematisk med feedback og bliver enige om en praksis.

Hattie har i sin forskning fundet ud af, at feedback er en af de faktorer, der har den allerstørste virkning på elevpræstationer, men samtidigt også, at det er en af de mest variable påvirkninger (Hattie, 2013:210).

For at gøre feedback mere virkningsfuld er der behov for at vide meget mere om, hvordan eleven sætter sig faglige mestringsmål. Det gøres kun med en tæt og systematisk feedback med den enkelte elev.

Det er vigtig at dosere feedback, så det der siges, kan høres og tages ind af eleven. I Danmark har vi længe haft tradition for elevsamtaler, men hyppighed, mål med samtalen mv. har været vidt forskelligt afhængigt af skole og den enkelte lærer.

Hvis feedback skal skabe positive forandringer skal den opfylde tre betingelser:

  1. Den lærende skal have brug for den.
  2. Den lærende skal være villig til at tage imod den og have tid til at bruge den.
  3. Den lærende skal være villig og i stand til at bruge den.

Jeg kan godt se ideen i Synlig læring, og jeg tror på, at vi skal involvere eleverne i deres egen læring. Men hvis en elev med autisme ikke når sit mål, ser han det som en klar fiasko, så jeg skal gøre meget ud af at stille mål op, som jeg er sikker på, eleverne når” (lærer om brugen af synlig læring på børn med autisme)

Sanseprofil

På STU Norddjurs laver vi ikke sanseprofiler, men vi lader os inspirere af, hvilke områder man har fokus på indenfor sansemotorisk udredning og hvordan vi kan bruge disse til at skabe et bedre læringsmiljø for den enkelte studerende.

En sansemotorisk og sensoriske udredning indeholder en beskrivelse, afdækning og vurdering af en persons sansemotoriske og sensoriske ressourcer og vanskeligheder, sammenholdt med personens kognitive funktionsniveau.

Ved at kigge på, hvilke sanseprofiler vores studerende har kan vi ofte foregribe udfordringer og problemer i undervisningen ved at ændre på lokalet, den sociale sammensætning, bruge hjælpemidler eller målrette en motorisk indsats.

Hvordan bruger STU Norddjurs sanseprofilerne

Vores anvendelse af sanseprofiler udspringer af 4 typer af sanseprofiler.

  1. Tilskuer: Den studerende har en høj neurologisk tærskelværdi, og lader sig passivt styre af denne. Det kan medføre at den studerende får en apatisk og selvopslugt adfærd. Den studerendes hjerne vænner sig for hurtigt til ting (habituerer for hurtigt) og holder derved op med at være opmærksom.Man har en hypotese om, at børn/unge med nedsat registrering har en mangelfuld neural aktivering i forhold til at opretholde en aktivitet/handling og at de derfor ofte mister de afgørende vink /informationer i sammenhængen, så de har svært ved at fortsætte deres aktivitet.
  2. Søger: Når en studerende er sensorisk søgende er adfærden kendetegnet ved, at den studerende har en høj neurologisk tærskelværdi med en tendens til aktivt at modarbejde denne.

    Dunn antager, at disse børn har en mangelfuld neural aktivering, og at de prøver at nå deres tærskelværdi, ved selv at skabe mulighed for øgede input.”

    Tilpasning af kropsstillinger og bevægelse er indikatorer for denne kategori- dvs. de sidder ofte uroligt.

  3. Sensitiv: Den studerende har en lav neurologisk tærskelværdi og agerer passivt i forhold til denne. Reagerer først på sansestimuli efter de møder dem.Den studerende har et overreagerende neuralt system, som opfanger alle de sansestimuli det modtager og evnen til at habituere er ikke god nok –> for meget arousal.
  4. Fravælger: Adfærden i denne kategori kendetegnes ved lav tærskelværdi med en tendens til aktivt at modarbejde denne for at opnå ligevægt i det sensoriske system. En fravælger er aktiv m.h.t at planlægge og foregribe eventuelle uventede eller ubehagelige sanseindtryk.Uvante sensoriske input fremmer sensitization og forstyrrer den handling barnet er i gang med. Den studerende når alt for ofte sin tærskelværdi og dette skaber utilpashed eller frygt. Denne forsvarende adfærd må forstås som indikator for, at den studerende har svært ved at habituere. Det er nødvendigt at anerkende det ubehag fravælgere oplever ved for meget sansestimulation.
Psykoedukation

Psykoedukation er en behandlingsform, som især benyttes i behandlingspsykiatrien. Hvis du er psykisk sårbar, vil du igennem denne behandlingsform få viden om den psykiske lidelse samt undervisning i kommunikationstræning og problemløsning. Derigennem kan man blive bedre til at forstå sig selv, lidelsens symptomer, og hvad der kan udløse den. Det betyder samtidig, at man kan blive bedre til at tackle dit liv og sørge for, at man ikke får tilbagefald.

NADA

NADA (National Acupuncture Dextoxification Association) er en non-verbal metode med focus på meditation, recovery, empowerment og personlig udvikling, som øger udbyttet af de eksisterende tilbud og behandlingsmetoder.

NADA er recovery samt empowerment og ikke en lægelig eller medicinsk behandling. Det er således vigtigt at se NADA som en metode, der hjælper med at stabilisere organismen såvel fysisk som psykisk. NADA er ikke rettet mod særlige diagnoser, men kan bruges i alle situationer, hvor en person har brug for stabilitet, bedre stress-håndtering (herunder bl.a. vrede, søvnproblemer, rastløshed, angst m.m.), fokus, bedre håndtering af følelser og kognitive funktioner.

Hvem må udføre metoden på STU Norddjurs

Et NADA-diplom kan kun udstedes af godkendte instruktører. Kurset er standardiseret for at møde internationale kvalitetskrav og leve op til NADA´s sociale filosofi og formålet med metoden. NADA-metoden er et recovery-program samt meditation mere end det er akupunktur. For at understrege, at fokus ikke ligger på akupunktur kaldes en person, som har gennemført kurset i USA, for ADS (Acudetox Specialist). Formålet med NADA-metoden er, at den skal anvendes så snart behovet opstår og gerne inden anden behandling. Alle må lære metoden. Det er således ikke usædvanligt at brugere og pårørende til eksempelvis psykisk sårbare mennesker lærer metoden og bruger NADA i det civile liv.

På STU Norddjurs har vi én underviser, der er uddannet i NADA. En uddannet i NADA kaledes ADS (Acudetox Specialist).

Hvordan bruger vi det

Først og fremmest indhenter vi tilladelse fra studerende, der er under 18 år. Alle interesserede studerende tilbydes NADA, hvis vi samtidig vurderer at den studerende vil profitere heraf. Når det formelle er på plads, og den enkelte studerende og vores ADS’er er enige om et NADA-forløb, sætter vi processen igang. Længden på én behandling tager ca. 45 min og det samlede antal behandlinger varierer fra person til person.

NADA er typisk et gruppeforløb, og pt. tilbydes NADA i forbindelse med fagene motion og sundhed om tirsdagen og til kommunikation og personlig udvikling om torsdagen.

Menu